Står med lukkede øjne, armene bundet tæt til kroppen, fikseret på ryggen. Der er et reb fastgjort til en ring i loftet, så tanken om at falde er forsvundet fra mit sind. Slapper af, går ind i mig selv og bare er..

Sanserne får frit spil. Har en følelse af at blive skrællet som et løg, et efter et, nu mere der bliver arbejdet med en krop der kun kan følge, og intet valg har. For til sidst kun at være den inderste lille kerne, sårbar, afslappet ”nøgen”..Hænderne der binder, bliver til en del af rebet, åndedrættet i mit øre, en del af min hjerterytme, jeg er styret, skal ikke tage stilling til noget, jeg er fri og skrøbelig som en nyfødt..At blive bundet med reb, er uendeligt mange ting, og for enhver noget forskelligt, ligeså vil oplevelsen være forskellig fra gang til gang..

En gave man kan give sig selv når man bliver bundet, er at slappe af, lukke sine øjne, slippe den kontrol som kan være så svær at slippe, på alle andre tidspunkter i sin hverdag. Lade det at blive bundet, være det sted, hvor hjernen får fri. Ingen tanker om opvask, eller børn der skal hentes, lad det være en fritime fra livet.

At blive bundet kan selvfølgelig være andet end lige dette, alt efter hvad man aftaler sig frem til, hvor ofte man er blevet bundet, eller konteksten man bliver bundet i.

/rain