Der snakkes en masse om global opvarmning og den (Co2) forurening der er skyld i det, men der er andre slags forurening der er mindst lige så katastrofale for vores fremtid.
Mikroplast
Jeg har set et par dokumentarudsendelser på Netflix om verdenshavene. Det er helt klart gysere der slår Ondskabens hotel med flere længder. Både over fiskeri, fiske metoder, giftstoffer og mikroplast på globalt plan gør at vi snart skal have fjernet fisk fra anbefalede fødevarer. Indholdet af tungmetaller, mikroplast og andet gift er alarmerende højt. Der er fundet mikroplast i mennesker.
Anden forurening
Udover Co2 og mikroplast, så bliver der også hældt store mængder affald ud i havene. Desværre er der stadig mange steder hvor spildevand, kloakvand og alt andet affald bliver hældt direkte ud i havene. De store syndere her er desværre ikke 3.verdenslande, men store industrinationer der burde have både viden og midler til at gøre noget ved det. USA, Kina & Indien vejer tungt i statistikkerne. I Danmark er vi oppe på at genbruge ca 50% af vores affald, men i USA er det 3%… Det værste er at i USA bliver affald stadig blot kørt ud på gigantiske lossepladser – så gigantiske at de bliver overvåget med satellitter.
Det er da både godt og rigtigt at vi skal genbruge mest muligt af vores affald og sikre at det restaffald der er tilbage, bliver bortskaffet på en miljø forsvarlig måde. Vi har en kedelig plads i statistikken over de lande der producerer mest affald pr indbygger, så den gode placering i genbrug falmer noget.
Kaliffens anbefalinger
Naturligvis skal vi genbruge meget mere af vores affald og en af måderne er at stille krav til den emballage der anvendes. Fx. skal alt emballage kunne genanvendes, dvs. slut med plastik lamineret pap. Mængden af emballage skal også reduceres. For at motivere industrien kunne man indføre en miljøafgift, fx. 600% på ikke genanvendelig emballage, 300% på plastik og 50% på pap.
Da en stor del af det mikroplast der udledes, kommer fra vores tøj, så kunne der passende kræves filtre i vores vaskemaskiner, så mikroplasten bliver tilbageholdt i stedet for at blive skyllet ud.
Nu er elbiler jo højeste mode og ih så grønne – siges der. Men elbil eller ej, så kommer alarmerende 30% af mikroplast fra bildæk. Et problem jeg ikke har hørt nogen snakke om eller gøre noget ved.
EU har sat nogle mål for bedre klima, men desværre ligger hverken USA, Kina eller Indien i EU, så uanset hvor gode vi er i EU, så hjælper det ikke meget på det globale problem. De er til gengæld medlem af G20 og FN, men i G20 kan de ikke levere konkrete krav.
Andre relaterede indlæg
- Vedvarende energi
- Verdens klima
- Elbiler
- Hvor kommer Co2 udledningen fra? – eksternt link
- EU Klima mål – eksternt link
- Verdens mest forurenende lande – eksternt link
- G20 – sørgelig mangel på klima tiltag – eksternt link
Hvis du sidder med en ting du ryster på hovedet over, syntes er helt gak eller andet så er du meget velkommen til at skrive om det her.